Anni Rottgarn & Erik Bihlet Ejer Anni & Erik                                                                                                                            

     Ansatte:   

     Josefine, Anne, Rosa, Thomas, samt Tea som er i praktik indtil 1/10-17

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

                                                     Hvem er vi..........

 

Terslev hundepension og kattepension er en familiedrevet pension der ligger i landlige omgivelser. 

I 2004 overtog vi " Anni og Erik " pensionen. I de forløbne år der er gået, har vi forbedret forholdene, der primært har gået ud
på at lave aktiveringsforhold for hundene som for os er en af de vigtigste ting for en hundepension. Kattepensionen har i 2011 fået nye overdækkede løbegårde.
Vi arbejder begge fuldtid, det vil sige det er os I vil møde når I skal afleverer/henter jeres hund eller kat. Idag vil I også møde vores ansatte som består af Josefine & Anne som hjælper Erik med hundene og Rosa som hjælper Anni med kattene, samt Thomas som er vores alt mulig mand. Tit og ofte har vi også praktikanter som I vil "støde på".

Det betyder at det er de samme personer der har med jeres dyr at gøre. I vil derfor kunne få en god snak omkring hvordan jeres dyr har haft det når I henter dem. Når din hund/kat har været på ferie her hos os, vil den være som den plejer når den kommer hjem (når den ellers lige har sovet ud)

Du kan få passet din hund/kat fra 1 dag og til… ja det bestemmer du.
Men mens den er her, vil vi tage os kærligt af den.

Det er vigtigt at vi får så mange oplysninger om din hund/kat som muligt, da det er vores udgangspunkt for at give den det bedste ferieophold.
 
I vores arbejde med dyrene, forsøger vi at skabe så trygge rammer som muligt og vi går meget op i at have optimal kontakt med hund/kat, så de knytter sig til os og er glade, trygge og tillidsfulde imens de er her.
 
Vi lægger stor vægt på sikkerheden omkring dyrene. Det vil sige, for hundene arbejder vi i indhegnede områder til og fra motions/legegårde. For kattene er døren altid låst og gangsystemet er indhegnet.

Vores arbejde i hundepensionen går ud på at se på den enkelte hund, race, alder, sind og temperament, der er ikke to hunde der er ens, en ting er hvordan de er sammen med mor og far derhjemme, en anden ting er hvordan de er her hos os. Og ud fra det vil vi finde det bedst egnede sted i vores pension. Det vil også sige at en stor hund godt kan være hos de små/mellem hunde, for man kan godt være stor udvendig men lille inden i.

Jeres hund vil blive aktiveret under opholdet, også der går vi ind og kigger på den enkelt hund og hvad den har brug for. Alle hunde vil minimum komme ud 4 gange dagligt.



Rundt om vores pension har vi 7 motions/legegårde i forskellige størrelser. Dem kommer man ud i og der kan man læse dagens avis, få snuset og besørget og alt efter hvilken hunde vi har i vores pension og med tilladelse fra sin ejer, kan man få lov til at lege med hinanden.

Vi har en eng på 15.000 m2 som er indhegnet, hvor der er lavet små stisystemer, der vil din hund få 2 daglige lufteture. Alle bliver luftet frit (ikke i snor). For dem hvor det kniber meget, har vi 1 stor indhegning på 5000 m2 som er til at brænde ekstra energi af, jage en boldt eller hvad vi kan finde på.

For de madglade vil der være mulighed for at maden bliver spredt i boksen eller man vil kunne få det i aktivitetskugle. Nyhed (2013) vi har fået madskåle med "dutter" i, hvor det tager lidt længere tid at spise sin mad.

For kattene er det også deres sind og temperament vi ser på. Vi flytter den enkelte kat hvis den ikke kan enes sin nabo. Kontakt og kærtegn i det omfang den enkelte kat tillader det. Der bliver snakket med alle katte, men der er jo desværre nogen der ikke gider at blive nusset og så må de jo blive fri...

Katten har fri adgang gennem kattelem til eget overdækket løbegård med mulighed for at nyde vind og vejr. Din kat får lov til at komme ud på skift i huset og på gangsystemet ved løbegårdene, så den kan hilse på sine naboer, men dog kun igennem nettet.

At vælge pension vil altid være en tillidssag. For os har det stor betydning at du er tryg og har tillid til os og vores pension, inden du sætter din hund/kat på ferie hos os.