Når du ankommer

Ved ankomst vil du blive modtaget i butikken, der betales for opholdet og vaccinationsattest vises, har man valgt at medbringe noget til sin hund modtager vi det her. Herefter aflevere du din hund på p-pladsen og vi vil gå med den. Det vil sige at din hund forlader dig og ikke omvendt. Ikke noget med store afsked scener, normalt vil den ikke engang have tid til dig.

Din hund skal være i snor... da ikke alle hunde kan lide hinanden.

Din hund vil starte med at komme om i en af vores motions/legegårde, hvor den får lov til at snuse/tisse af og lige falde til, før den kommer ind i sin boks i pensionen.

Der foders to gange om dagen, morgen og aften. Din hund får altid mad når den kommer, som er en positiv oplevelse af sin boks. Men vi foder ikke din hund inden den bliver afhentet, pga. køresyge, og mulighed for mavevending.

Har din hund sart mave, eller kun skal være her i kort tid, anbefaler vi at man medbringer eget foder. En dårlig mave er en dårlig start på en god ferie.

Vælger du at medbringe eget foder, skal du dele maden op i portioner til 2 gange om dagen. Så vi er sikre på at din hund får den mængde den skal have. Måske lidt mere i portionen hvis du har en tynd og aktiv hund.

Hvis din hund er vant til at få noget i sin mad, er du velkommen til medbringe det. (dåsemad, leverpostej eller andet godt som den plejer at få.)

Vi har det din hund har brug for mens den er her, seng, tæpper, legetøj ovs. Men du er velkommen til at medbringe det du mener din hund ikke kan undvære under sin ferie hos os. Disse ting er på eget ansvar. Hvis de medbragte ting glemmes og vi ikke hører fra dig inden 14 dage, inddrages det i pensionen.

Det er vigtigt at vi får så mange oplysninger omkring din hund som muligt.

Må/kan den lege med andre hunde, er den stærk eller svag og har den nogle skavanker. Det er så kedeligt at få en dyrlæge regning, på noget der altid har været der. For opdager vi noget tager vi til dyrlægen. 
Så jo mere vi ved, jo mere kan vi tag vare på din hund.

Når du så kommer for at hente din hund, mødes vi i butikken og her vil du få at vide hvordan det er gået og derefter går vi sammen hen og henter din hund i pensionen.

Når din hund har været på ferie her, har den fået en masse oplevelser og den har brugt alle sine sanser. Så det er meget normalt at din hund vil være træt og vil sove efter hjemkomsten, og hæs vil den måske også være, for snakket det har man da.

Hunden dækkes af ejerens egen forsikring under opholdet, i tilfælde af dyrlæge besøg, benyttes pensionens egen dyrlæge med mindre andet er aftalt. Det er på ejerens egen regning.

Et trygt sted at være, er rart når man er væk hjemme fra.