Terslev Hundepensionen tilbyder

- Udgangspunkt i den enkelte hund.
 
Vi har 28 indendørsbokse, de fleste med store udendørs løbegårde.
Derudover har vi 7 motions/legegårde i forskellige størrelser omkring vores pension.

Vores hus er inddelt i 3 afdelinger, hvor hundene er opdelt efter, om de er små, mellem eller store, dog tager vi udgangspunkt i den enkelte hundens alder, sind, temperament og mentale type. Derved opnår vi størst mulig harmoni og ro blandt hundene i den enkelte afd.
 
Vores hus er opvarmet i den kolde tid og holder en temperatur på ca. 20 grader, dog bliver varmen slukket når lugerne er oppe, men bliver tændt igen når de lukkes.
 
I pensionen har vi køkken afd. med køle og fryse kapacitet.
 
Din hund vil komme ud 4 gange om dagen ( 2 gange på vores engområder og 2 gange i vores lege/motinsgårde)        
 
Vi arbejder med høj sikkerhed, dvs. at vores daglige gang med hundene er indhegnet, så vi frit kan arbejde med dem til og fra motions/legegårdene og vores engområde.
 
Da hele vores område idag er indhegnet, arbejder vi frit med hundene, det betyder også at kommer man før tid må man vente ved porten til den bliver åbnet.
Luftningen foregår på vores eng som er indhegnet på 15.000 m2 og er indrettede med stier.
Derudover har vi 1 stor indhegninger på 5.000 m2, hvor man kan lege med bolde og lign. sammen med en af os.


Afleverer du din hund på vores hundepension, er du forsikret at din hund bliver passet på den bedst mulige måde. Vi har bygget vores landsted op efter at hunde skal have de bedste udfoldelsesmuligheder som muligt.

Der er altså rig mulighed for bevægelse og aktivitet for din hund imens at den er på ferie hos os. 

Vi aktivere hundene med luftture og leg i vores motions/legegårde, hvor hundene evt. sættes sammen hvis de kan og må være sammen med andre.
 
Vi går meget op i at have optimal kontakt med hunden, så den knytter sig til os og er glad, tryg og tillidsfuld mens den er hos os.
 
Der spilles dæmpet musik hele døgnet.
 
Der bliver sagt GODNAT med en hundekiks og lyset slukkes.
 
Vi foder med Eukanuba som er et kvalitets tørfoder, men ønsker du at medbringe eget tørfoder, barf, rugbrød, kød eller andet er du velkommen til dette. Husk kun at medbringe det din hund skal bruge under opholdet. Vi har køleskab og fryser til det samme. Dog gør vi opmærksom på at vi ikke laver maden, den skal være tilberedt hjemmefra, så luner vi den gerne i microbølgeovnen. Rugbrødsmadder smørres selvfølgelig.


Er din hund blevet syg inden ankomst og skal have medicin i en periode, er det vigtigt at kontakte os inden. For det vil være rigtig ærgerligt at blive sendt hjem igen, hvis det er noget vi ikke kan varetage.

Vi modtager ikke din hund hvis den skal holdes i ro eller skal føres i snor pga en nylige operation og lignede.

Vi giver gerne medicin i pilleform, samt dråber, men IKKE som indsprøjtning. HUSK noget til at putte pillerne i.
 
Vi modtager tæver i løbetid. Men vil helst undgå det. Se hvad I selv kan gøre i menuen INFORMATION i undermenuen LØBETID